top of page

Vil du tjene mere? Sæt dig selv et (realistisk) mål

Ville du bruge 2 minutter på at udfylde et stykke papir, hvis du vidste at du ville tjene dobbelt så meget i næste måned? Svaret er formentlig ja! Og løsningen er faktisk ret simpel. Når vi arbejder med salg - så har vi faktisk mulighed for at påvirke vores egen løn. Vi ved af erfaring, at de sælgere som sætter sig mål - performer bedre end dem som ikke gør.


Derfor: sæt dig et mål (og gå efter det).



Step 1: Ambitiøse mål Hvorfor er det vigtigt at sætte sig et mål? Udover muligeden for at tjene flere penge - så handler det også om din daglige motivation. Har du ikke mål, så er det vanskeligt at vide, hvornår du er en succes og hvornår er du ikke er det.

Og uden et mål, så kan det være vanskeligt at se, hvorfor du skal lave endnu et salg. For har jeg ikke allerede lavet nok?

Vi oplever at de sælgere, som sætter sig et mål, de finder mere mening med deres arbejde.


Det kan give mere energi og styrke din motivation - og så bliver det sjovere at gå på arbejde! (skal man bruge flere årsager?).

Har du et ambitiøst mål (fx jeg vil gerne tjene 30.000 kr. denne måned), så kan du i princippet også bruge målet til at planlægge dig frem til det.


En god måde, som kan hjælpe dig med at sætte dit mål er SMART-modellen. Prøv selv, at tage udgangspunkt i modellen under.


SMART-modellen kan hjælpe dig til at sætte et mål

Step 2: Hvordan når du målet? Det er fint, at målet er på plads. Men i princippet er det ikke mere værd end det. Der ER stor forskel på at sige, at du vil nå det fordi din chef beder dig udfylde et ark - og på, at DU rent faktisk gerne VIL nå det.

Så brug tid på, at tænke over, hvad der er attraktivt for dig? Hvad kan motivere dig, til at gå efter målet. Sammenlign dig ikke med andre, men se på, hvad du mener er realistisk.


Ellers ender dit mål med ikke at være motiverende (og så kan det være det samme).


Step 3: Gå efter målet Du har nu et (ambitiøst) mål. Men hvad skal der til for at nå det? Er dit mål højere end, hvad du tidligere har opnået? Så skal du formentlig ændre lidt i din tilgang til, hvordan du arbejder.

Gør du som du normalt gør - så får du også resultater som du normalt gør!

Målet er kun toppen af dit ‘isbjerg’. Det der ligger under, er din indsats for at nå dertil. Det som du konkret skal gøre, for at du når dit mål.


Overvej fx om du arbejder bedst når: - du sidder sammen med bestemte personer? - du sidder et bestemt sted? - står op så meget du kan? - hvor der er ro/gang i den? - du går tidligt i seng? - kommer i pænt tøj..?


Bliv bevidst om, hvornår du er den bedste (sælger) version af dig selv. Ikke den mest afslappede og behagelige (sælger) version af dig selv.


Step 4: gå efter målet… Også når det er hårdt Det går ALDRIG som planlagt...


Hvad vil du gøre, når du kommer lidt dårligt fra start? Er du villig til at blive én time ekstra, eller to timer ekstra?


Ofte siger alle, ja selvfølgelig vil jeg blive en time ekstra… bare ikke lige i dag… men næste uge er jeg klar... Forskellen på dem, som når deres mål og dem som ikke gør, er ofte at de lægger den nødvendige indsats i arbejdet - nu.


Også selvom du så må aflyse noget andet du gerne ville - eller havde planlagt. Vil du spille fodbold på landsholdet, så ryger der nok også en god fest i ny og næ. Det er prisen, uanset i hvilken branche du gerne vil lykkedes i.


Konklusionen på det hele Benytter du ovenstående som udgangspunkt, så vil du opleve at: - din motivation øges - din løn stiger - dit arbejde bliver sjovere


Du vil også opleve, at du bliver mere reflekteret over, hvorfor du lykkedes. Hvad gør dig til den sælger du er - og hvad er det, som faktisk har en negativ indflydelse på dit salg.


Se på det som en afgørende fodboldkamp:


- Ville du møde op uforberedt og uden dine fodboldstøvler - og bare satse på at få det bedste ud af det? Svaret er forhåbentlig ’nej’. Du ville blive revet ud af holdet og din træner ville formentlig sende dig direkte på 2. holdet... Men, ville du møde op på arbejde og bare håbe på det bedste?

Du skal arbejde med salg - som du arbejder med din fodboldkarriere. Forbered dig bedst mulig til dine kampe gennem god træning og ved at spille på et godt hold.


På den måde får du det maksimale ud af dit talent (og din tid).



Af Kasper Mikkelsen, Direktør hos Copenhagen Sales km@copenhagensales.dk


Hos Copenhagen Sales har vi siden 2014 hjulpet en lang række af danmarks største virksomheder med salg og mødebooking. Sidste år solgte vi til mere end 30.000 kunder.

34 visninger
bottom of page