top of page

Salgskonsulent Fieldmarketing


 

💡Passer følgende beskrivelse på dig?
 

  • Du er udadvendt og god til at tale med mennesker

  • Du er fyldt med god energi og entusiasme

  • Du er god til at opbygge gode relationer og skabe tillid

  • Du ønsker du at udvikle dine salgsfærdigheder 

Så har vi hos Copenhagen Sales en spændende mulighed for dig som salgskonsulent i vores Fieldmarketing afdeling. 

 

Som salgskonsulent inden for fieldmarketing får du en spændende og varierende arbejdsdag, hvor du møder potentielle kunder i forskellige miljøer og skaber positive oplevelser. Og bare rolig – erfaring er en fordel, men ikke et krav.
 

🚀 Kickstart din karriere
 

I denne stilling får du en unik mulighed for at arbejde uden for traditionelle kontorrammer. Du får chancen for at lære at tilpasse din kommunikation og salgsstrategi til forskellige miljøer og situationer. Vi møder kunderne når de handler, til byfester eller på et kræmmermarkeder - både i dagstimerne og i weekender. 

🧠 Salgspsykologi & træning
 

Du får naturligvis grundig oplæring, før du bliver sluppet løs. Du lærer psykologien bag salg, at håndtere indvendinger, samt hvordan du løser forskellige udfordringer, der opstår undervejs. 
 

Udover at mestre salgsteknikker vil du lære at tilpasse dig forskellige målgrupper, kommunikere effektivt og tænke hurtigt, når situationen kræver det. Du får mulighed for at udvikle dine evner inden for relationsskabelse og forhandling.

 

Som en del af teamet hos Copenhagen Sales kommer du til at arbejde med nogle af Danmarks største virksomheder inden for mobil, bredbånd, tv, strøm og fagforeninger.

🥇 Vi leder efter salgskonsulenter med det rigtige mindset
 

Vi lægger mere vægt på dine personlige egenskaber og din evne til at engagere og motivere potentielle kunder, end vi lægger vægt på tidligere erfaring. En positiv attitude, god energi og proaktiv tilgang er afgørende for din succes som salgskonsulent, og derfor handler det i langt højere grad om din personlighed end erfaring med salg.

 

Din rolle som salgskonsulent inden for fieldmarketing handler ikke kun om at afslutte et salg, men i høj grad også om at skabe positive oplevelser og etablere tillid.

 

Disse kompetencer vil være værdifulde, uanset hvilken retning du ønsker at tage i din karriere. Drømmer du eksempelvis om at starte din egen virksomhed, så er evnen til at sælge blandt de vigtigste egenskaber. Det samme gælder i stort set alle andre stillinger i erhvervslivet – og hos os får du en unik mulighed for at tilegne dig stærke salgskompetencer.

Hvem er Copenhagen Sales?



Copenhagen Sales er et salgsbureau med base i København. Vi har specialiseret os i salg og mødebooking, og vi har eksisteret siden 2014. 

 

Som et af de få i branchen har vi opnået stor stabilitet og en stærk position på markedet. Vi vægter kvalitet, resultater og dygtige medarbejdere højt.

 

Vi er stolte af vores virksomhedskultur, og vi går op i, at vores medarbejdere trives. Vores team består af omkring 50 dedikerede medarbejdere – og dét forpligter. Hver anden uge afholder vi fredagsbar, hvor vi hygger os sammen. Det skaber et stærkt sammenhold samt en sund arbejdskultur, og det er essentielt for, at vi som team lykkes i hverdagen.

 

bottom of page